Surrealismen

Surrealismen

En kunstnerisk og litterær bevægelse, som opstod i Paris i 1920’erne. Surrealismen satte sig for, at udforske det ubevidste for at finde en anderledes organiseret logik. Surrealisterne ville chokere bevidstheden og igangsætte en bevidsthedsrevolte – bevidsthedsfænomener skulle blive en del af vores vågne virkelighed. Mange tekster, som surrealisterne frembragte, læses ikke i dag, fordi deres karakter af sprogligt eksperiment, men deres poetiske billedsprog har sat sig betydelige spor i litteraturen.

Gustaf Munch Petersen 

Blev født i 1912 og døde i 1938. Han var dansk forfatter og maler.

Han var optaget af at frigøre sig fra forskellige bindende vaneforestillinger for dermed at fremskrive et nyt Utopia. Han skrev surrealistiske prosadigte. Hans digtning var eksplosiv i lyrikken på den tid og som samtidig har påvirket forfattere senere hen.

Hans fødes ind i det pæne borgerskab, men han er for rastløs og oprørsk til at befinde sig i miljøet. Senere foretager han et særligt digt til hans forældre, som hedder ”Til mine forældre”.  

Jeg blev ikke det, i ventede -
jeg blev alt det, i havde frygtet -
i lod mig vokse op
næret ved jeres afsavn.
i opdrog mig med skjulte taarer -
opdrog mig
til at leve jeres liv - fortsætte det -
skal jeg sige:
saadan levede i; i gjorde ret -
altsaa er det godt at leve saadan.
skal jeg?
eller skal jeg dræbe haabet i jer?
fortælle jer, at jeg ikke blev som i -
at min verden er en anden end jeres,
min glæde,
min smerte en anden end jeres -
vil i tro paa min tak til jer?
paa min tak til livet?
eller vil i sige:
han fik alt,
han tog alt af os,

og giver os intet tilbage,
andet end sorg og skuffelse.
jeg ved, i har ret, naar i siger det.
jeg tror, jeg har ret,
naar jeg gaar til mit eget land.
men jeg gaar tøvende -
jeg gaar langsomt og tungt -
men jeg tror, jeg skal gaa.

Digtet viser tydeligt at GMP’s forældre, havde høje forventninger til ham, der næppe blev indfriet, som de ønskede det. Han kan ikke leve op til de meget høje forventninger og det er forventninger til uddannelse, job osv. Han føler derfor, at han har svigtet sine forældre. Det fremstår tydeligt, at forældrene vil have at han skulle blive som dem og leve det slags liv, som de gjorde. Ud fra digtet og det vi ved ud fra fakta, at ham og hans familie er fra overklassen og det vil være en skuffelse for forældrene, hvis deres barn ikke fik et godt arbejde, hvor han tjente mange penge.

Der er på intet tidspunkt gjort brug af rim. Der er skrevet med små bogstaver i hele digtet og å er skrevet med aa, da det er skrevet i 1932.Som skrevet er digtet skrevet i 1932, hvor det stadig var forældrene der havde en større indvirkning på deres børns fremtidsplaner à især uddannelse.

Brugen af de små bogstaver kan ses som et oprør mod samtiden, da man ville skille sig ud, men som regel lå der et budskab bag handlingen af digtet.

Jens August Schade

 

Jens August Schade blev født i 1903 i Skive. Han droppede nationaløkonomistudiet til fordel for poesien og debuterede i 1926 med digtsamlingen ”Den levende violin”. Schade er selv aktivt til stede i sine digte – han blander sig direkte i teksterne. De dominerende temaer i hans tekster er erotik og sanselighed, noget der udtrykkes med stor følsomhed og til tider skrev han med en åbenhed, der var meget grænseoverskridende i samtiden. I hans digte opleves modsætninger som; alvor og humor, narcissisme og uselvisk kærlighed, virkelighed og fantasi, men hovedbudskabet i mange af digtene er dog erotikkens dominerende betydning for mennesket. 

I 1963 modtog Schade ”Det Danske Akademis Store Pris”, som er en meget fornem og indbringende hædersbevisning. Han blev af offentligheden opfattet som værende meget glad for vin og kvinder. Kvinderne i hans liv betegner han som ”muserne”, altså dem, som inspirerede ham.

I Frankrig opstod der i en periode en lyrisk retning, som blev kaldet Schadisterne – de tog udgangspunkt i Schades forfatterskab.

Jens August Schade døde d. 20. november 1978.

På café af Jens August Schade

En god sang,
 et lille skørt mirakel
udgår af grammofonen
mens jeg tier.
Og til alles forbavselse
rykker jeg stolen bort under mig,
og bliver siddende.

Foran mig sidder en pige
med grimme tænder
og flygter øjne.
Hun tier.
- Vi to véd
hvad der foregår indeni hinanden,
og stærke som løver kysses vore sjæle.

Hun stiger op i luften,
og jeg med,
vi finder hinanden
dér over bordene.
Og til drøn og klapsalver
over sangens mirakel
vikler vi os om hinanden
og karusellerer ud af caféen.

(Fra ”Dansk lyrik”, Gyldendals Tranebøger)

Den surrealistiske inspiration ses i dette digt, da han f.eks. fortæller om pigen, som han kigger på, der pludselig letter. Desuden beskriver han også, hvordan han selv svæver i luften, selvom hans stol bliver trukket væk under ham. Schades fantasi kommer også til syne i digtet.